top of page
thumbnail_Billede Kim04_edited.jpg
Skov

Psykoterapi og Coaching

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

​Oplever du ofte tristhed, tankemylder eller følelsen af at være forvirret? Har du igen og igen problemer i relationer, som du ikke kan gennemskue? Eller ønsker for dig selv, som du af en eller anden grund ikke kan sætte kraft og handling bag? 

 

At skulle træffe valg i en verden med en uendelig mængde informationer, meninger om rigtigt og forkert fra alle kanter, og færre normer, man kan læne sig ind i, kan være ekstremt udfordrende: Mange taber ind i mellem fornemmelsen af at kunne "stå i sig selv", og her kan det være en fordel at bruge en psykoterapeut eller coach som hjælp til igen at finde ind til kernen, så du kan få et godt fundament som afsæt for at vælge det, der er rigtigt for dig. ​

​

Eksempler på udfordringer, jeg kan hjælpe dig med:

  • Sund retning: Er du træt af at gå i cirkler om dig selv med noget, som du egentlig godt ved skal ændres, men ikke kan handle på? Har du brug for at få undersøgt, hvorfor du står stille, og hvordan du kommer videre? 

  • Relationer: Oplever du situationer med dine nærmeste eller arbejdskollegaer, som du har svært ved at gennemskue og være konstruktiv i? Ønsker du at kunne stå mere ved og i dig selv sammen med andre? 

  • Misbrugsproblematikker: Uanset, om det er alkohol, mad eller andet misbrug, så er misbruget aldrig det primære problem, men bruges til at skabe balance i noget, som ikke fungerer. Ønsker du at leve et liv fri af misbrug og genvinde oplevelsen af selvbestemmelse? 

  • Livskriser: Står du midt i en større krise - fx. skilsmisse, fyring fra job eller sygdom - og har brug for at få et bedre overblik og finde tilbage til følelsen af at have handlemuligheder? 

  • Mistet kontakt til dig selv: "Jeg ved ikke hvad jeg vil!". Har du svært ved at mærke, hvad du egentlig har lyst til og hvad der gør dig virkelig glad? Kender du fornemmelsen af tomhed, rastløshed og hamsterhjul? 

 

Kunne du i det hele taget tænke dig i højere grad at opleve fornemmelsen af balance? Mærke indre kraft og styrke? At finde kilden til ressourcer, du måske ikke vidste, du havde, og i højere grad være skaber at dit livs retning?

​

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon for en uforpligtende samtale, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt coaching og terapi er noget for dig. 

Psykoterapi og Coaching

Om mig

Rejse og mening

For 12 år siden stod jeg selv i et sted i livet, hvor jeg manglede nogle svar. Jeg begyndte at undre mig over, hvorfor de samme mønstre blev ved med at gentage sig, og jeg ønskede at finde et større grad af mening i det, jeg gør.

Det startede en rejse indad, hvor missionen ikke alene blev at finde svarene i mig selv, mit eget ståsted, men også at hjælpe andre til at kunne det samme: I første omgang via coaching, siden psykoterapi.

 

Undervejs har livet lært mig, at inspiration og læring kommer mange steder fra: Buddhistisk meditation, vandreture og naturen bidrager på hver sin måde til en fornemmelse af ro og styrke. Rejser, guitarspil og læsning holder konstant passionen og nysgerrigheden i gang. Og det at være far og kæreste giver både udfordringer og stor glæde og mening.

​

Uddannelse
  • ID Life Coach

  • ID Psykoterapeut

Det vigtige for mig er, at... 
  • Du får et helle - et sted, hvor der er plads til det hele, og hvor du trygt kan udforske det, der dukker op.

  • Der ikke er nogen fast skabelon: Vi tager udgangspunkt i det, du kommer med og finder sammen ud af, hvad du har brug for. 

  • Vi skaber et frirum med mulighed for at lege med løsningerne, fordi det netop giver plads til kreativitet og nye ideer.

Om mig

Praktisk info

Priser

Introsession: Gratis

Efterfølgende sessioner: 600 kr. 

Klippekort 5 sessioner: 2.500 kr. 

​

Succesfuld terapi og coaching afhænger af flere faktorer, og for at give dig chancen for at mærke efter, om vi er det rigtige match, er første session gratis og uforpligtende. 

​

Alle terapiforløb er individuelle og indhold - form og hastighed er noget, vi bliver enige om undervejs. 

​

Kim hjemmeside.jpg
Priser og praktisk

Kontakt

Er du nysgerrig, har spørgsmål eller ønsker at booke en tid? Så kontakt mig her. 

Ring til mig

Adresse

Strandvejen 10A, 2. sal

5800 Nyborg

E-mail

Kontakt
bottom of page